Ernæringsterapi Print
Helle Hein - Heinh2o - Ernæringsterapi: 
For at opretholde alle kroppens funktioner, må der være optimale forhold til stede.
Hvad er ernæringsterapi
Det vi spiser er vores byggesten.

Maden skal nedbrydes og optages, for at vi kan udnytte næringsstofferne. Derfor er det så vigtigt at have opmærksomhed på, om kroppens funktioner fungerer optimalt.
Ernæringsterapi er videnskabsbaseret kostvejledning, der er tilpasset den enkelte og som netop fokuserer på kroppens funktioner og som bruger kost og livsstilsinterventioner til at balancere kroppen og kroppens funktioner.
Ubalance i kroppens funktioner ledsages af nedsat energi og velvære, diverse tilbagevendende symptomer samt konkrete diagnoser.
For at afbalancere kroppen inddrages nøgleområder som modulering af inflammatorisk status, bedring af insulinrespons og insulinfølsomhed, regulering af fordøjelsen og tarmens mikrobiota, støtte til immunforsvaret og støtte til enzymatisk afgiftning i lever samt via nyrer og tarm, individuelt tilpassede tilskud af vitaminer og mineraler samt motivation til hensigtsmæssige livsstilsændringer i form af motion, frisk luft, åndedrætsøvelser, søvn, stressreduktion. Ernæringsterapi bygger bl.a. på de principper, der på engelsk hedder Functional Medicine.

Ernæringsterapien er RAB-registreret (Registreret Alternativ Behandler)
Der udover bruger jeg ofte homøopati til at støtte balanceringen og funktionerne.

Hvem har brug for ernæringsterapi
Vi vil alle have godt af at få efterset og justeret vores kost og livsstil.
De mennesker jeg oftest ser i klinikken, er mennesker, der har været hos egen læge og er blevet undersøgt og som egentlig ikke fejler noget målbart. Men de har det dårligt og trives ikke optimalt. Det kan eksempelvis dreje sig om træthed, lav energi, maveproblemer eller smerter.
Jeg ser ofte mennesker med fordøjelsesproblemer, tarmlidelser, nedsat immunforsvar og andre problemer, som knytter sig til/hænger sammen med disse tilstande. Også mennesker med diagnoser som knogleskørhed, autoimmune sygdomme og kræft finder vej til klinikken.
Kvinder med PCOS og par, der har svært ved at blive gravide, børn med tilbagevendende infektioner og mellemørebetændelse/væske i mellemørerne har alle gavn af mine behandlinger. Ernæringsterapi fungerer godt både som forebyggelse og som behandling.

Hvordan foregår ernæringsterapi
Når du kontakter mig, sender jeg flere spørgeskemaer til dig, som du skal udfylde og medbringe til konsultationen.
Første konsultation varer typisk ca. 1½ time. Her kortlægges en handlingsplan og du får materiale med din tallerkenfordeling, kost- og tilskudsplan samt eventuelle opskrifter eller henvisninger til opskrifter og litteratur med.
Efterfølgende konsultationer varer fra 1-1½ time.
Nogle mennesker har brug for en konsultation, andre for flere. Nogle mennesker har brug for et vitamin- og mineral check, eller bare en justering af madvaner eller madens sammensætning. Nogle har brug for få taget diverse analyser, som jeg i så fald hjælper med at få sat i værk og analyseret.

Hvad er Homøopati
Homøopati er en sikker og skånsom måde at behandle på, og er baseret på forestillingen om, at alt der har evnen til at skade kroppen, også har evnen til at helbrede den. Med lige skal lige helbredes.

Homøopatien virker dybt på cellernes kvalitet og energi, og er helt fantastisk til at regulere cellerne, så de fungerer bedre.

Homøopatiske lægemidler produceres med ganske små mængder af stof, kaldet urtinkturen, som blandes op med bærestoffet; vand. De stoffer, der bruges, er udvundet fra plante-, mineral- og dyreriget. Via disse udtræk og rytmiske bevægelse i vand, fortyndes stofferne. Denne proces kaldes potensering og derved frigives stoffets energi/informationer ud i vandet. Vandet indeholder nu de stærkt virkende informationer, der regulerer cellerne - fri for bivirkninger.
Homøopati er effektivt, fordi vand netop er i stand til at udtrække og oplagre energi, som har en målelig effekt på alle levende væsner og virker direkte ind på energifrekvenserne i kroppen.
Jeg arbejder med den antroposofiske homøopati, der tager udgangspunkt i Rudolf Steiners anvisninger, hvilket gør det muligt at fremstille stærkt virkende lægemidler, som kan give en medicinsk impuls til både krop, sjæl og ånd.

Homøopatiske lægemidler har generelt ikke bivirkninger, som konventionel medicin har, fordi de er så stærkt fortyndede. Homøopati er mild og dybtvirkende, og derfor også velegnet til børn.

Det meste af de homøopatiske produkter jeg bruger, er i form af dråber, drikkeampuller eller tabletter, der skal smelte under tungen.

Homøopati, kost og livsstilsinterventioner støtter og supplerer hinanden fantastisk!

Jeg er medlem af foreningen Danske Ernærings Terapeuter (D.E.T.), hvilket er et kvalitetsmærke, der stiller krav til min uddannelse og forpligter mig til at ajourføre min uddannelse løbende.
Jeg er medlem af Institute for Functional Medicin (IFM), en amerikansk organisation, hvorfra jeg modtager den nyeste viden og uddannelse.

Institute for Functional Medicins hjemmeside

Hvordan foregår ernæringsterapi
Når du kontakter mig, sender jeg flere spørgeskemaer til dig, som det er vigtigt, at du udfylder og returnerer inden konsultationen.

Første konsultation varer typisk 1½ time. Her kortlægges en handlingsplan og du får materiale med din tallerkenfordeling, kost- og tilskudsplan samt eventuelle opskrifter eller henvisninger til opskrifter og litteratur med.

Efterfølgende konsultationer varer fra 1-1½ time.

Nogle mennesker har brug for 1 konsultation, andre for flere. Nogle mennesker har brug for et vitamin- og mineral check, eller bare en justering af madvaner. Nogle har brug for få taget diverse analyser  

Analyser
Er der brug for at få foretaget analyser, bruges først og fremmest sundhedsvæsenets tilbud.

Andre analyser udføres og tolkes i samarbejde med Nordic Laboratories Services eller BM Lab i Norge.

Det kan være urin- eller afføringsprøver af fordøjelsesfunktionerne og miljøet i tynd- og tyktarm. Det kan være en blodprøve, der påviser overfølsomheder overfor mere end 200 fødevarer. Det kan være en håranalyse, der påviser metalbelastninger. Det kan være en urinprøve, der påviser dannelse af morfinpeptider (autisme/skizofreni/ ADHD/ADD). Det kan være en spytprøve, der viser niveauet af stresshormoner. Eller andre analyser, der kan være relevante for at finde frem til den rette handlingsplan.

RASK Magasinet Nr. 7, 2010
SMERTER kan dæmpes MED KOSTEN

Ernæring og helbred
Kost og et godt helbred hænger sammen. Ensidig og næringsfattig kost kan give gener og medføre sygdomme.
Vejledning om optimal sammensat kost er derfor vigtig i forbindelse med en række sygdomme / lidelser:
Se liste over sygdomme / lidelser

Rev. 07.05.2014 KAO


Se prisliste